Balistoides viridescens

Op til femoghalvfjerds centimeter, tungt bygget, med tænder der knækker koral og søpindsvin. Det meste af året er det simpelthen en stor fisk, der passer sit, og den er værd at følge, fordi den vender grus og andre arter følger efter for at æde det, den blotlægger.

Yngletiden er noget andet. En vogtende hun forsvarer et kegleformet territorium, der udvider sig opad, så at flygte opad fører dig længere ind i det. Vejen ud er sidelæns, vandret, med øje på fisken.